Har Ritzau en revisionserklæring om datasikkerhed/GDPR?

Ritzaus Bureau A/S er blevet revideret som databehandler af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab for perioden 1. maj 2024 til 30. april 2025. Deloitte har udarbejdet en ISAE 3000 type-2 erklæring vedrørende Ritzaus funktion som databehandler i forhold til pressemeddelelsestjenesten Via Ritzau og nyhedsbrevstjenesten MailViaRitzau.

Begge erklæringers konklusion er uden forbehold. Revisionen har ikke fundet anledning til bemærkninger i forhold til Via Ritzau.

I forhold til MailViaRitzau bemærkes det at password længden ved login ikke er i overensstemmelse med kriterierne for password længder i Ritzaus Bureaus sikkerhedspolitik. Det er et vilkår Ritzau ikke kan ændre, da vi stiller Mail Via Ritzau til rådighed for kunder baseret på en licens af et 3departs system.

Ritzaus Bureau 3000 GDPR-erklæring Type 2 Via Ritzau – END 100725

Ritzaus Bureau 3000 GDPR-erklæring Type 2 Mail Via Ritzau – END 100725

 

Ved spørgsmål til erklæringerne kan man henvende sig til Jurist Hasina Akbari på GDPR@ritzau.dk.