28. November 2024 nye ændringer til e-mail lister

Opdatering af medielisterne i ViaRitzau per 28.11.2024

Et detaljeret overblik

Vi har gennemført en større opdatering af vores medielister for at gøre dem mere relevante, intuitive og overskuelige. Her kan du læse om de vigtigste ændringer, vi har foretaget, og hvordan de kan gøre dit arbejde lettere.

Hvad er ændret?

  1. Nedkortning og omstrukturering af medielisten “Medier efter type”

Den tidligere kategori “Medier efter type” indeholdt mange underkategorier. For at gøre det mere overskueligt og undgå overlap er listen blevet reduceret og omstruktureret. Den omlagte liste fremstår således:

Medietype – Generelt

  • ”Nyhedsbureauer”
  • ”Landsdækkende medier”
  • ”Regionaldækkende medier”
  • ”Regional TV og radio”

Før:

  • Medielistens navn var “Medier efter type”
  • “Børne- og ungdomsmagasiner”, “Nyhedsbureauer” og lignende var selvstændige underkategorier.

Nu:

  • Medielisten har fået nyt navn, og hedder nu ”Medietype – Generelt”
  • Kategorier som “Børne- og ungdomsmagasiner”, ”Nyhedswebsites”, ”Radio” og ”ugeblade og livsstilsmagasiner” er fjernet, for at undgå overlap. Det er gjort, fordi alle disse medier allerede eksisterer på andre medielister, eller er dækket under de nye, mere specificerede underkategorier på listen.
  1. Sammenlægning af medielisterne “Livsstil” og “Fritid”

For at reducere overlap og skabe en mere intuitiv struktur er medielisterne “Livsstil” og “Fritid” blevet sammenslået til medielisten ” Emne – Livsstil / Fritid”.

  1. Revidering af medielisten “Fagblade”

Medielisten “Fagblade” er blevet reorganiseret og udvidet for at afspejle et mere specialiseret mediebillede.

Vi har valgt at fjerne bestemte underkategorier, for at gøre plads til nye, mere præcise grupperinger af fagblade. De nedlagte underkategorier er:

  • ”Akademikere”
  • ”Design”
  • ”Møbelindustri”

Nye underkategorier er blevet oprettet for at dække nogle af disse faggrupper mere præcist:

  • “Ledelse”
  • “Forskning”
  • “Interiør”
  • ”jura”
  • ”Ejendomme”
  1. En helt ny medieliste er blevet oprettet

Den nye medieliste ”Demografiske segmenter” indeholder kategorierne:

  • ”Til børn”
  • ”Til unge”
  • ”Til forældre”
  • ”Til kvinder”
  • ”Til mænd”
  • ”Til ældre”

 

  1. Oprydning, udvidelse og sammenfletning af underkategorier

Vi har gennemgået og opdateret vores underkategorier for at sikre, at de afspejler det aktuelle danske mediebillede og relevante fokusområder. Dette har inkluderet sammenlægninger og fjernelse af underkategorier, der ikke længere er tidssvarende, så vi kun tilbyder medier af høj relevans og kvalitet.

For at dække alle nicher i det danske mediebillede har vi samtidig udvidet flere medielister med nye underkategorier. For eksempel er listen “Sundhed og Sygdom” blevet udvidet med hele 5 nye underkategorier.

 

Derfor har vi lavet ændringerne

Ændringerne er gennemført for at sikre, at vores medielister forbliver relevante, opdaterede og nemme at navigere i. Den nye, mere præcise struktur gør det lettere for dig at finde de medier, der bedst passer til din virksomheds budskab og målgruppe.

Vi håber, at de opdaterede medielister vil gøre dit arbejde mere effektivt og overskueligt. Har I spørgsmål eller brug for hjælp, er I som altid velkomne til at kontakte os.