FAQ

Hvornår bliver klausulerede pressemeddelelser sendt?

Din klausulerede pressemeddelelse bliver sendt med det samme til de mailmodtagere du har valgt under ‘Vælg kontaktlister fra Via Ritzaus database‘ og ‘Vælg personlige kontakter fra egne lister‘. Alle andre modtagere vil først modtage pressemeddelelsen på klausuleringsdatoen.

Har Ritzau en revisionserklæring om datasikkerhed/GDPR?

Ritzaus Bureau A/S er blevet revideret som databehandler af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab for perioden 1. juli 2023 til 30. april 2024. Deloitte har udarbejdet en ISAE 3000 type-2 erklæring vedrørende Ritzaus funktion som databehandler i forhold til pressemeddelelsestjenesten Via Ritzau og nyhedsbrevstjenesten MailViaRitzau.

Erklæringens konklusion er uden forbehold. Erklæringen indeholder derudover enkelte observationer, som vi forholder os til nedenfor. Når observationerne ikke giver anledning til forbehold i erklæringen, skyldes det blandt andet, at der i Ritzaus databehandling af kunders egne kontakter i Via Ritzau er tale om almindelige personoplysninger samt en lav risikovurdering for de registrerede.

 

Erklæringen kan læses her:  Ritzaus Bureau 3000 GDPR-erklæring Type 2 Via Ritzau

Erklæringen for MailViaRitzau kan læses her:  Ritzaus Bureau 3000 GDPR-erklæring Type 2 Mail Via Ritzau

 

Kontrolmål Observation Bemærkning Forventet løst hvis relevant
B.3 Antivirus er installeret den 26.10.2023 hos underleverandøren og dermed har dette ikke været installeret i hele hele erklæringsperioden. Som planlagt er Via Ritzau er overgået til nyt antiviruskontrolsystem. Er løst
B.14 Passwordkrav til MailViaRitzau stemmer ikke overens med de generelle krav fra Ritzaus passwordpolitik. MailViaRitzau er et whitelabelled standardsystem og der er ikke muligt konfigurere med Ritzaus generelle krav til passwordpolitik Forventes ikke løst

Ved spørgsmål til erklæringen kan man henvende sig til Økonomichef Kamilla Laumark-Møller på GDPR@ritzau.dk.

Hvordan får jeg support på selskabsmeddelelser døgnet rundt?

Selskabsmeddelelser Døgnsupport

 

Indenfor normal kontortid

Kundeservice har åbent mandag til torsdag mellem 9:00 og 16:30, dog kun mellem 9.00 og 15:30 om fredagen.

Al kontakt skal ske til Ritzau kundeservice

Telefon 33300333 eller

Mail kundeservice@ritzau.dk

Forventninger til support

Her kan alle henvendelser såsom support af Via Ritzau systemet og tilkøb af services forventes besvaret.

Udenfor normal kontortid

Al kontakt skal ske til Ritzau døgnsupport

Telefon +45 69161718

Kodeord ved henvendelse

SERVICEPLAN 2024

(Kodeordet ændres til nyt den 1. januar 2025)

Forventninger til support

Ritzau døgnsupport kan håndtere henvendelser angående allerede indgåede aftaler angående Via Ritzau selskabsmeddelelser. Det er således ikke muligt, at få hjælp til opsætning af Via Ritzau eller tilkøbe nye services udenfor normal kontortid.

Support kan omfatte:

  • Bruger spørgsmål angående login, brug af systemet ved udsendelse, håndtering af e-mail kontakter ved udsendelse og upload af nye til den konkrete udsendelse
  • Behov for international distribution (kræver at aftalen er indgået på forhånd)
  • Hjælp ved driftsforstyrrelser
  • Udførsel af alternativ distributionsprocedure ved driftstop
  • Support kan foregå på dansk og engelsk
Kan jeg bruge Via Ritzau i alle browsere?

I princippet ja. Du vil dog formentlig opleve manglende elementer eller problemer med at tilgå enkelte funktioner, hvis du bruger ældre eller uopdaterede browsere. Flere kunder har blandt andet oplevet problemer med Internet Explorer, som Microsoft stoppede udviklingen af i juni 2015 og som derfor ikke yder optimalt. Brugere af Internet Explorer kan med fordel opdatere til Microsofts Edge-browser. Opdaterede populære browsere som Chrome, Firefox og Safari vil typisk heller ikke støde på problemer.

Hvad betyder ”wire” på Via Ritzau?

Kunder, som har købt udvidet adgang til Via Ritzau, kan vælge at udsende deres pressemeddelelser direkte på Ritzaus nyhedstjeneste. Pressemeddelelsen bliver således synlig i Ritzaus nyhedsstrøm – også kaldet Ritzaus wire.

Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt mit password?

Hvis du har glemt dit password, kan du få genereret et nyt her.

Dit brugernavn er din e-mailadresse. Har du glemt, hvilken e-mailadresse du har tilknyttet som brugernavn, er du desværre nødt til at kontakte Ritzaus kundeservice på:

tlf: +45 3330 0333 eller e-mail: kundeservice@ritzau.dk.

Ritzaus kundeservice har kontortid på alle hverdage mellem kl. 9 og 16.30

Bliver min pressemeddelelse søgemaskineoptimeret (SEO) i Via Ritzau?

Ja. Alle de tekniske parametre for søgemaskineoptimering er automatiseret i Via Ritzau. Det vil sige, at din pressemeddelelse automatisk bliver optimeret i forhold til de tekniske informationer, som er nødvendige for, at Google (og andre søgemaskiner) kan indeksere din tekst og give den optimal synlighed. Der er dog mange øvrige parametre, som bestemmer, hvor høj en placering en tekst får i søgemaskinernes søgeresultater, hvoraf kvaliteten af indhold er den vigtigste. Google arbejder eksempelvis efter en såkaldt “Quality Score”, som vurderes på baggrund af en omfattende række retningslinjer. Kvaliteten af din tekst kan selvsagt ikke automatiseres, men vil du vide mere om, hvordan Google vurderer kvalitet, kan du læse deres retningslinjer:  Search Quality Evaluator Guide Lines.

Kan jeg sætte mit eget logo på en pressemeddelelse i Via Ritzau?

Ja. Når vi opretter din konto, tilføjer vi (hvis vi har modtaget det) dit logo i dit mediebibliotek. Logoet bliver automatisk tilføjet, når du opretter en pressemeddelelse (fra standardskabelonen). Du kan uploade flere logoer til dit mediebibliotek og frit tilføje eller fjerne logoer til en specifik pressemeddelelse eller vælge et logo til den generiske standard.

Læs mere om tilføjelse af logo til en pressemeddelelse her

 

Hvordan vælger jeg modtagere til mine udsendelser på Via Ritzau?

Du har mulighed for at tilføje forskellige typer af modtagere. Via Ritzau har prædefineret en række modtagerlister, som er emnebaseret eller efter geografisk inddeling. Disse lister kan du frit bruge. Du kan desuden vælge enkeltstående journalistkontakter, og du kan sammensætte dine egne lister med kontakter fra Via Ritzaus database. Du kan også uploade dine egne kontakter og bruge enkeltstående eller oprettede lister.

Læs her, hvordan du tilføjer mailmodtagere
Læs her, hvordan du tilføjer andre modtagere
Læs her, hvordan du tilføjer sociale medier